Nyhedsbrev - sensommeren 2025

14. august 2025 12:58 , af Pia Nielsen

Kære alle

Sikke en blæsende sommer vi har haft! Desværre har det betydet aflysning af flere ture.
Men vi må gribe de muligheder, der trods alt er, for at komme på vandet – eller nyde en frisk tur på bølgen blå. Vandet er jo stadig dejligt varmt.

Bestyrelsen havde den 12. augsut endnu et møde med Nyborg Kommune. Status er, at der skal fremsendes en frigivelsessag for byggeriet af kajakstald samt bad og omklædningsfaciliteter. Forventningen er, at det vil ske på septembermøderne fra udvalg til byråd. Først derefter går forvaltningen videre med tegning og udbudsmateriale til projektet. Bygningen kommer til at ligge omtrent hvor det gamle havnekontor ligger i dag. 
Med hensyn til muligheden for brug af klublokale, vinteraktivitetslokale og værksted er Kultur og Fritid pt. i gang med en proces sammen med de øvrige foreninger, samt 2 nye foreninger, for at finde den bedst mulige løsning. Vi må regne med, at de næste seks måneder vil gå med afklaring mellem klubberne. Målet er at skabe plads til alle på de samme kvadratmetre - der arbejdes hen i mod en "lukket" sæsonbooking for en lukket gruppe af foreninger, dog med mulighed for at andre efter aftale kan booke sig ind på ledige tider.

Bestyrelsens fokus er at byggeriet kommer i gang hurtigst muligt.

Nyd sensommeren til at komme på vandet, mangler du selskab til en tur på vandet?
Som frigivet kan du slå din tur op i appen goMember og på den måde inviterer andre med ud. Vælg kalenderen nederest på skærmen, vælg øverst til højre det blå kryds - udfyld og opret begivenhed:

  

Du kan altid slette og rette i dine opslag, prøv det.

Sæt kryds i kalenderen den 27. august til endnu et fællesarrangement/rystesammen tur for alle på tværs af klubben - et par hyggelige timer i godt selskab, festudvalget er klar med lidt godt til ganen. 

sensommerhilsen
Bestyrelsen