SafeZone

SafeZone Kajak – et idrætsfællesskab for skadede veteraner, politi- og fængselsbetjente

I Nyborg Kajakklub tilbyder vi havkajakroning som et trygt og meningsfuldt fællesskab for psykisk og fysisk skadede veteraner, politifolk og fængselsbetjente. I vores Safezone kan du finde ro, fællesskab og stærke naturoplevelser – sammen med andre, der forstår din situation.

 

Kajakture på dine præmisser

I Safezone ror vi i havkajak ud fra deltagernes individuelle behov og dagsform. Det betyder, at det er dig og din situation, der sætter tempoet.
Vi mødes fast én gang om ugen i sommersæsonen (ca. 1. maj til ca. 1. oktober) og du deltager, når du har overskud. Måske vil du gerne ro langt – måske vil du ud på en kort, rolig tur. Uanset om du ror langt, kort, hurtigt eller langsomt, er der plads til dig. Og måske er dagsformen til en god snak over en kop kaffe – det er også helt i orden.

 

Tryg introduktion og uddannelse

Uanset om du har erfaring med kajak eller aldrig har siddet i én før, får du grundig instruktion i dit eget tempo og med fokus på sikkerhed. Når du føler dig tryg i kajakken og behersker teknikken, får du de bedste oplevelser på vandet.

 

Udstyr

Nyborg Kajakklub har et stort udvalg af kajakker i mange størrelser samt pagajer, svømmeveste, rojakker, våddragter og øvrigt sikkerhedsudstyr. Det hele kan du frit bruge.
Du skal blot selv medbringe inderbeklædning (badebukser/badedragt), T-shirt, håndklæde, vanddunk og evt. badesko/støvler. Der er adgang til omklædning, bad og klublokale.

 

Hvad er Safezone?

Safezone er et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Nyborg Kajakklub. DIF støtter aktiviteterne økonomisk, så det er gratis at deltage.
Når vi afholder Safezone-aktiviteter, har vi klubben for os selv, og der er altid uddannede instruktører til stede, som hjælper dig trygt ud på vandet og sikrer en god oplevelse.

 

Safezone om vinteren

Vores faste Safezone finder sted hver tirsdag aften fra ca. 1. maj til ca. 1. oktober.
I vinterhalvåret tilbyder vi indendørs træning i vores lokale med seks kajakergometre, både som hold eller individuel træning.
Derudover har vi svømning i Nyborg Svømmehal, en time hver tirsdag aften og torsdag morgen. (Bemærk: svømning er ikke kun for Safezone-deltagere, men åben for hele klubben.)

 

Vil du høre mere om Safezone Kajak?

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til tovholderne Preben Henriksen eller Pia Nielsen. Kontaktoplysninger finder du nedenfor.
Du er også velkommen til at kigge forbi klubben til en snak og en uforpligtende rundvisning.

Kontakt:

Preben Henriksen

Tlf. 93942713

Mail: safezone@nyborgkajakklub.dk