Vinter-roning i havkajak

21. oktober 2018 22:29 , af Holger Damgaard

Blankt vand og frostvejr: Jo, du kan godt ro kajak. Men forbered turen, ro kystnært og sikkert.

Smukt, men pas på kulden!

Du kan godt ro havkajak, mens det er vinter. Du skal blot tage sikkerheden alvorligt og planlægge din tur lidt grundigere end om sommeren.

Vinterroning kan være fantastisk smukt med stille vand, iskrystaller på dækkenet og en kyststrækning, der er hvid af sne. Men det er også kulden, der er den største fare.

I Nyborg Kajakklubs Sikkerhedsbestemmelser er der beskrevet, hvilke krav der er til roere og udstyr for at man kan ro i vintersæsonen.

Se sikkerhedsbestemmelserne på hjemmesiden eller i den vedhæftede pdf-file.

Medlemmer (min. IPP2), som ikke er vintergodkendt, skal deltage i min. en af de workshops, der er opslået på Memberlink, hvorefter bestyrelsen kan godkende til vinterroning med anden godkendt vinterroer eller godkende til vinterroning med instruktør / turleder. Når du er klar til vinterroning skal du sende din anmodning til info@nyborgkajakklub.dk. 

I øvrigt vil det være en god ide at alle (også allerede vintergodkendte), der påtænker at ro i vinterperioden, får afprøvet færdigheder og udstyr – gerne på en af de opslåede workshops.

Vinterroning er i perioden 1. november til 1. april eller når vandet er under 10 grader.

Venlig hilsen

Bestyrelsen