Corona - Tillæg til sikkerhedsvejledning, maj 2020

11. maj 2020 23:12 , af Pia Nielsen

Tillæg til sikkerhedsvejledning gældende fra 11. maj 2020

Pga. af corona krisen er følgende gældende:

Du skal have egen våddragt eller have lavet en aftale om låneordning* for at tage på vandet.

Det er ikke muligt at benytte bad og omklædning, derfor skal omklædning ske hjemmefra. Klublokalerne må ikke benyttes til omklædning for nuværende, ved ændring vil der komme en ny udmelding.

Vejledning ved brug af klubgrej og private kajakker, der opbevares i Nyborg Kajakklub. Rengøring skal ske med sæbevand efter hver tur på vandet, hvorefter grejet skylles. Det gælder alt grej: kajak, pagaj, vest, skørt, beklædning mm.

Sæbe, spand og børster vil være til rådighed i klubben.

Medbring dit eget håndklæde til at tørre grejet med, alternativt kan du benytte et fra klubben, men du skal tage det med hjem og returnerer det renvasket, da vi ikke kan risikere at have håndklæder hængende med smitte.

Alle turer skal registreres i rokort med start og sluttid. Det skal være muligt at genfinde hvem der har været på tur hvornår.

Max antal personer på pladsen er 10 stk. og max 2 i skuret ad gangen. Hold afstand mellem hinanden.
Hjælp hinanden, hav tålmodighed og køkultur, så kan vi sammen få det til at lykkes.

Del jer i mindre grupper, hellere to grupper af fem end én på ti personer.

Vask eller sprit dine hænder inden du kommer på pladsen. Klubben stiller ikke håndsprit til rådighed.
Er du syg med tegn på corona eller bor du sammen med en der har tegn eller er syg - bliv hjemme.

Følg generelt myndighedernes anvisninger f.eks. på:
Sundhedsstyrelsen: https://www.sst.dk/da/corona
Politiet: https://politi.dk/coronavirus-i-danmark
DIF: https://www.dif.dk/da/forening/raad-og-viden-om-idraetsudvikling/corona

* Pt. er det ikke muligt at låne klubvåddragter i klubben på daglig basic. Du skal tage kontakt til Holger eller Pia for at lave en aftale en låneordning.

Pas godt på jer selv og hinanden, så får vi alle en god sæson på vandet, til trods for de specielle rammer.

Venlig hilsen
Bestyrelsen