Nyhedsbrev december 2015

30. november 2015 23:21 , af Pia Nielsen

Kære alle

Helhedsplanen for Nyborg Marina er i process og vil være det nogle måneder endnu. Klubberne har året ud til at komme med bemærkninger til planen. Vi havde jo svært ved at få armene ned, da vi så den planen, men vi må sande, at andre har det meget svært med forandringer og nyt liv på havnen. Det bliver meget spændende, hvordan den endelige plan kommer til at se ud - allerførst bliver det spændende, at se hvordan arkitekterne arbejder de første tilbagemeldinger fra klubber, brugere, naboer m.fl. ind i en justeret plan. Den ser vi i uge 50......

 

Arrangementer der står lige for:

Lucia, søndag den 13. padler vi Lucia i Marinen - mange er tilmeldt og der er plads til flere. Vi padler Marinaen rundt i kajakker pyntet med div. lys og julebling. Vi starter med gløg, æbleskiver og kajakpyntning, hvorefter vi går på vandet og padler Marinaen rundt. Tilmelding på MemberLink - du kan også bakke op om arrangementet ved gå med rundt på kajkanten.

Julefrokosten er i år flyttet til søndag aften, den 13. december kl. 18:30. Gabyella står for julemaden 🎄og af hensyn til planlægningen er sidste tilmeldingsfrist 2. december kl. 15:00 - skynd dig at tilmelde dig på MemberLink. 

 

Vinteraktiviteterne er godt igang.

Svømning for alle - tirsdag aften og onsdag morgen - ingen tilmelding, du skal bare møde op.*)

Kajakergometer, bookes på Rokort alle ugens dage, hvor klublokalet ikke er booket til andet(se kalenderen på MemberLink)

Kajakpolo, tirsdag og søndag - har du lyst at prøve kræfter med polo, kontakt Bo.

 *)du skal have armbånd til svømmehallen for at komme ind. Købes for 50kr(depositum) i receptionensåbningstid, medbring sygesikringskortet.

 

KlubLiv Danmark - støt klubben tilmeld dig på klublivdanmark.dk

KlubLiv Danmark bygger på MikroSponsorater. Det vil sige, at når du bruger dit Visa/Dankort hos en KlubLiv Sponsor, så optjener du sponsorstøtte til din klub. Det er butikken som betaler – så det er helt gratis for dig. Men før din klub kan modtage flere sponsorkroner, skal du først tilmeldes som KlubLiv Medlem. Det er nemt, sikkert og helt uden forpligtelser.

 

Venlig hilsen 

Bestyrelsen